Hej!
Så er her den første af de præsentationer, du efterlyste i december (af Sara B., ikke M., det er bare min emailadresse). Dette er min officielle debut som blogger, og jeg syntes, tiden var inde, fordi jeg nu endelig har fået skrevet specialekontrakt. Mit speciale skal afleveres den 11. august... eller var det den 12.? Jeg håber på at blive færdig før, fordi jeg er på slutlån, men det vigtigste er, at det bliver godt. Og bortset fra alle de småting man skal have læsset af undervejs (og som vel er grunden til at jeg nu omsider melder mig på bloggen), tror jeg faktisk at det her er begyndelsen på et rigtig dejligt forår.
Nå. Hvad er så bloggerens næste skridt? Jeg kan jo starte med at positionere mig selv som Rasmus Modsat i forhold til tre af de punkter du remsede op i et af dine første indlæg:
1) Jeg kommer til at skrive et speciale, som kun bliver læst af dem, der interesserer sig for lige præcis de samme smalle emner (hvilket muligvis betyder ingen overhovedet), og det er helt fint med mig. Titlen er: 'For folket, på trods af folket': Opdragelsen af borgerne i den tidlige tyrkiske republik. Det skal handle om årtierne umiddelbart efter Osmannerrigets fald og republikkens oprettelse (1920'erne og 30'erne), hvor den kemalistiske elite på radikale måder forsøgte at modernisere og 'omforme' det tyrkiske folk efter, hvad de opfattede som den nye nations behov.
Jeg har en del empiri, og ud fra den har jeg indtil videre besluttet, at jeg hovedsageligt vil belyse to overordnede aspekter af moderniseringsbestræbelserne: Ambitionen om at skabe et stærkt, sundt og produktivt folk med henblik på at styrke industrien, militæret og videnskaben (ønsket om 'fremskridt', som prægede hele mellemkrigstidens Europa) - og ambitionen om at genskabe nationen på det kulturelle og åndelige plan (ønsket om 'civilisation', som inkluderer sjove overvejelser og påbud om alt fra musiksmag til påklædning og bordmanerer).
2) Jeg vil gerne skrive et speciale hvor jeg graver mig dybt ned i et lille hjørne af en teoretisk diskussion (ikke kun det, men det må godt ske undervejs. Og det må gerne involvere Foucault).
3) Mens du 'hellere vil skrive dig ud i virkeligheden', er min drivkraft for at skrive lige præcis at blive så dygtig til det, at jeg slipper for at blive sendt ud i virkeligheden (hvor jeg, hvad praktiske ting angår, nok altid har gjort mere skade end gavn). Det ideelle ville være at kunne få lov til at blive på universitetet og udvikle min tænkning i samspil med andre drømmere, forske og skrive og undervise.. Det er i al beskedenhed det sted, hvor jeg forestiller mig at kunne bidrage med mest. Faktisk.
Men dermed ikke sagt at jeg mestrer kunsten at skrue et speciale sammen 'som de vil have det' og dermed få adgang til en ph.d., for det aner jeg nemlig ikke, om jeg gør. Og derfor er det temmelig angstprovokerende at være sprunget ud og have erklæret mine ph.d.-drømme for verden. Tænk, hvis jeg får 8! Men jeg prøver, for første gang i mit liv, at mande mig op til at acceptere at have ambitioner, som muligvis ikke bliver indfriet.
Og lige for øjeblikket er det nok de ambitioner, der mest spænder ben for mig. Det er pinligt, men nu siger jeg det alligevel: Jeg tør ikke skrive færdige sætninger og lade dem stå, og jeg tør slet ikke vise dem til nogen. Og jeg har en vejleder, som har luret det, hvilket både er rart og irriterende. På sidste uges specialeseminar (et månedligt møde med to af instituttets vejledere og alle deres specialestuderende) skulle jeg være kommet med et bidrag til fælles gennemhegling og endte med kun at aflevere en ny disposition. Mens jeg sad og forklarede mig, brød min vejleder ind og sagde med et grin: "Jeg tror, du er lidt en tøs". Og det har han jo fuldstændig ret i. Så min første målsætning er simpelthen at få produceret noget sammenhængende tekst og turde lade nogen læse det. Helst til det næste seminar den 25. marts.
4) Enig. Det må ikke være kedeligt. Men det er det da heller ikke! Det er da fedt at skrive speciale!
Kh Sara
onsdag den 27. februar 2008
fredag den 15. februar 2008
Nå, sådan et speciale skriver tilsyneladende ikke sig selv.
Nå, sådan et speciale skriver tilsyneladende ikke sig selv.
Det vil med andre ord sige at jeg nok må gøre det. Nu har jeg jo ikke været specielt meget på denne blog i den sidste tid, og faktisk har jeg heller ikke arbejdet så meget på specialet - eller det har jeg forhåbentlig, det er bare ikke helt sikkert endnu. Jeg har nemlig haft travlt med et vaskeægte job. Et af den slags man får løn for, igennem Sprogzonen. Jeg nævnte det også tidligere her - det handler om at forbedre en forretningsplan. Og det har faktisk været (næsten) lige så spændende som jeg regnede med. I hvert fald er jeg af den klare overbevisning at mit arbejde virkelig har hjulpet min klient (fedt ord, ikke?) tættere på at få en investor. Og det har vist mig at her er noget som jeg er rigtig god til.
Så det er jo dejligt, og det passer også fint med at jeg er i den absolut sidste fase af jobbet så jeg igen(?) kan arbejde på specialet.
Specialet. Jamen, det er slet ikke så tungt, som det lyder. Med lidt held kan jeg endda bruge det arbejde jeg har lagt i forretningsplansforbedringen, som et afsnit i mit speciale. Og jeg har endda været så fremsynet at jeg har taget noter gennem stort set hele processen - hvilke overvejelser jeg har gjort mig, hvorfor én formulering er bedre end en anden, hvordan opbygningen af forretningsplanen burde være, osv. Så et ret dybdegående analyseafsnit som en del af specialet tror jeg nok, ret nemt kunne blive godt.
Et lidt pudsigt problem jeg har mødt i forbindelse med at så rent faktisk finde flere forretningsplaner til analyse, er at folk er mere interesseret i mit arbejde.
"Nå, du vil analysere forretningsplaner? - og så finde ud af hvad der er det bedste, for derefter at kunne ændre min til det optimale, så jeg får det maksimale udbytte af investors kapital og dermed kan placere mig absolut forrest i mit felt og dernæst tjene KASSEN uden at røre en finger?!??"
"Øh.. ja. Nok. Må jeg så låne din forretningsplan? Selvfølgelig under al mulig anonymitet, uden nøgletal, osv."
"Naaaaaaaarh, det er jo nok ikke så godt fordi .... og bla ...det gør vi jo ikke så meget i ... am, det' å' fådi..."
"Okay, vi må lige tales ved til juli, jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, men nu her skal jeg så lige først have fat i en forretningsplan"
Jamen jeg forstår det jo bare ikke. Okay, du har gjort en god opfindelse, det er virkelig flot. Du har tænkt det hele igennem, allerede talt med mulige producenter måske. Måske endda haft indledende samtaler med potentielle investorer og allerede overvundet de første ti store hurdles. Så hvad præcis er det, du er bange for? At nogen hugger din idé velsagtens, og så bagefter gør det du tog to år om, på en måned og dermed overhaler dig indenom, og inden du får set dig om, står der en falsk kopi af din opfindelse på hylden i føtex. Jeg tror det simpelthen ikke.
Men okay. Paranoidt, men okay. Næste plan er selvfølgelig at finde forretningsplaner der er ti år gamle. For dér kan vel umuligt noget hugges fra, jeg mener, hvis noget stadig skulle være en knaldfed idé, var det nok allerede realiseret, ikke?
"Naaaaaaaarh .... men det' å' fådi..."
Kom nu. Hvis man vil have noget undersøgt, må man komme med noget data til undersøgeren. Ellers kommer man altså ikke særlig vidt.
SÅ, VENNER! Hvis nogen har en fætter eller lignende der startede en virksomhed op for 7 år siden, og i øvrigt fik hjælp fra en bank eller en investor, så spørg lige fra mig, om jeg må kigge i hans forretningsplan.
Kom nu.
KH
Søren
Det vil med andre ord sige at jeg nok må gøre det. Nu har jeg jo ikke været specielt meget på denne blog i den sidste tid, og faktisk har jeg heller ikke arbejdet så meget på specialet - eller det har jeg forhåbentlig, det er bare ikke helt sikkert endnu. Jeg har nemlig haft travlt med et vaskeægte job. Et af den slags man får løn for, igennem Sprogzonen. Jeg nævnte det også tidligere her - det handler om at forbedre en forretningsplan. Og det har faktisk været (næsten) lige så spændende som jeg regnede med. I hvert fald er jeg af den klare overbevisning at mit arbejde virkelig har hjulpet min klient (fedt ord, ikke?) tættere på at få en investor. Og det har vist mig at her er noget som jeg er rigtig god til.
Så det er jo dejligt, og det passer også fint med at jeg er i den absolut sidste fase af jobbet så jeg igen(?) kan arbejde på specialet.
Specialet. Jamen, det er slet ikke så tungt, som det lyder. Med lidt held kan jeg endda bruge det arbejde jeg har lagt i forretningsplansforbedringen, som et afsnit i mit speciale. Og jeg har endda været så fremsynet at jeg har taget noter gennem stort set hele processen - hvilke overvejelser jeg har gjort mig, hvorfor én formulering er bedre end en anden, hvordan opbygningen af forretningsplanen burde være, osv. Så et ret dybdegående analyseafsnit som en del af specialet tror jeg nok, ret nemt kunne blive godt.
Et lidt pudsigt problem jeg har mødt i forbindelse med at så rent faktisk finde flere forretningsplaner til analyse, er at folk er mere interesseret i mit arbejde.
"Nå, du vil analysere forretningsplaner? - og så finde ud af hvad der er det bedste, for derefter at kunne ændre min til det optimale, så jeg får det maksimale udbytte af investors kapital og dermed kan placere mig absolut forrest i mit felt og dernæst tjene KASSEN uden at røre en finger?!??"
"Øh.. ja. Nok. Må jeg så låne din forretningsplan? Selvfølgelig under al mulig anonymitet, uden nøgletal, osv."
"Naaaaaaaarh, det er jo nok ikke så godt fordi .... og bla ...det gør vi jo ikke så meget i ... am, det' å' fådi..."
"Okay, vi må lige tales ved til juli, jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, men nu her skal jeg så lige først have fat i en forretningsplan"
Jamen jeg forstår det jo bare ikke. Okay, du har gjort en god opfindelse, det er virkelig flot. Du har tænkt det hele igennem, allerede talt med mulige producenter måske. Måske endda haft indledende samtaler med potentielle investorer og allerede overvundet de første ti store hurdles. Så hvad præcis er det, du er bange for? At nogen hugger din idé velsagtens, og så bagefter gør det du tog to år om, på en måned og dermed overhaler dig indenom, og inden du får set dig om, står der en falsk kopi af din opfindelse på hylden i føtex. Jeg tror det simpelthen ikke.
Men okay. Paranoidt, men okay. Næste plan er selvfølgelig at finde forretningsplaner der er ti år gamle. For dér kan vel umuligt noget hugges fra, jeg mener, hvis noget stadig skulle være en knaldfed idé, var det nok allerede realiseret, ikke?
"Naaaaaaaarh .... men det' å' fådi..."
Kom nu. Hvis man vil have noget undersøgt, må man komme med noget data til undersøgeren. Ellers kommer man altså ikke særlig vidt.
SÅ, VENNER! Hvis nogen har en fætter eller lignende der startede en virksomhed op for 7 år siden, og i øvrigt fik hjælp fra en bank eller en investor, så spørg lige fra mig, om jeg må kigge i hans forretningsplan.
Kom nu.
KH
Søren
fredag den 14. december 2007
Tre nye bloggere og fem nemme linjer
Jeg stemmer for at de nye bloggere (jeg har tilføjet Marlene, Sara M og snart Kristoffer, hvis han da en dag sender mig en emailadresse) burde skrive et kort indlæg hvor de præsenterer sig selv og deres projekt. Bare for en god ordens skyld.
Hmm.. ok, jeg tager ansvar og starter (igen):
Jeg har læst lingvistik og retorik. Mit projekt er bl.a. et speciale. Mit speciale handler ikke om noget endnu, men det kommer det til. Jeg arbejder med titlen "Den retoriske forretningsplan", men det er muligt at mit emne bliver et helt andet. Grundideen er bare at det skal være et speciale OG et job i mit firma, Sprogzonen. Og videre at jeg med specialet i hånden vil vise verden hvad vi lingvister og retorikere kan, og hvorfor jeg er uundværlig i en given situation.
That's it. Længere behøver indlægget ikke være. Glæder mig til at høre alt om I tre nye bloggeres projekter på fem nemme linjer. Flere er naturligvis velkomne. Både bloggere og linjer.
Søren
Hmm.. ok, jeg tager ansvar og starter (igen):
Jeg har læst lingvistik og retorik. Mit projekt er bl.a. et speciale. Mit speciale handler ikke om noget endnu, men det kommer det til. Jeg arbejder med titlen "Den retoriske forretningsplan", men det er muligt at mit emne bliver et helt andet. Grundideen er bare at det skal være et speciale OG et job i mit firma, Sprogzonen. Og videre at jeg med specialet i hånden vil vise verden hvad vi lingvister og retorikere kan, og hvorfor jeg er uundværlig i en given situation.
That's it. Længere behøver indlægget ikke være. Glæder mig til at høre alt om I tre nye bloggeres projekter på fem nemme linjer. Flere er naturligvis velkomne. Både bloggere og linjer.
Søren
torsdag den 29. november 2007
Arg, så nåede jeg det først kl 10.30 igen!
Arg, nogle gange går det mig bare på. Jeg har en masse ting jeg gerne vil nå, men jeg kan simpelthen ikke nå at komme i skole inden 10.30!
Grufmp! Rrrrrghrr! Jeg gad godt have været her kl 9.
Ja ja, jeg ved det godt. Når man sover til kl 8 og skal ud af døren med to aber, tager det to timer, basta bum.
Men hvad vil I have jeg skal gøre? Stille et vækkeur? No-ho wa-hay! Nu er blevet vækket hver eneste dag i snart fire år, alt alt alt for tidligt, så jeg under ærlig talt mig selv at sove så længe som muligt. Især når det er til kl 8, som jo faktisk ER tidligt. I hvert fald på præbørneskalaen. Desuden er det rigtig træls at stå op i totalt mørke. Det er ikke meningen. Det kan enhver da mærke. Her om vinteren er det bedst at sove. Evt. spise bær og nødder, og så tilbage i hulen.
Så ok, med min fornuft kan jeg godt se at det ene (at sove "længe") ligesom udelukker det andet (at møde "tidligt"). Det er stadig bare træls.
Under alle omstændigheder var det rart at komme ud med det. Og det kan jo kun blive til endnu en opfordring i forlængelse heraf: Kom nu, del jeres frustrationer med os andre!
Det hjælper. Og så er klokken endda kun 10.40, og jeg er klar til start.
Søren
Grufmp! Rrrrrghrr! Jeg gad godt have været her kl 9.
Ja ja, jeg ved det godt. Når man sover til kl 8 og skal ud af døren med to aber, tager det to timer, basta bum.
Men hvad vil I have jeg skal gøre? Stille et vækkeur? No-ho wa-hay! Nu er blevet vækket hver eneste dag i snart fire år, alt alt alt for tidligt, så jeg under ærlig talt mig selv at sove så længe som muligt. Især når det er til kl 8, som jo faktisk ER tidligt. I hvert fald på præbørneskalaen. Desuden er det rigtig træls at stå op i totalt mørke. Det er ikke meningen. Det kan enhver da mærke. Her om vinteren er det bedst at sove. Evt. spise bær og nødder, og så tilbage i hulen.
Så ok, med min fornuft kan jeg godt se at det ene (at sove "længe") ligesom udelukker det andet (at møde "tidligt"). Det er stadig bare træls.
Under alle omstændigheder var det rart at komme ud med det. Og det kan jo kun blive til endnu en opfordring i forlængelse heraf: Kom nu, del jeres frustrationer med os andre!
Det hjælper. Og så er klokken endda kun 10.40, og jeg er klar til start.
Søren
fredag den 23. november 2007
Vil nogen være med?
I øvrigt, hvis nogen gerne vil være med, kan I skrive det her som kommentar, så tilføjer jeg jer gerne til listen over forfattere på bloggen. Så kan I lave rigtige indlæg og ikke bare kommentarer. Det er den eneste måde det kan fungere.
Og således kan vi få et vaskeægte plenum. Min blog er din blog er vores blog.
KH Søren
Og således kan vi få et vaskeægte plenum. Min blog er din blog er vores blog.
KH Søren
torsdag den 22. november 2007
Ok, jeg starter!
Ok. Ingen bruger bloggen, så jeg må hellere lægge ud. Meningen er jo at man kan komme her med tvivlssager og frustrationer, spørgsmål og sparring.
Nu tager jeg den så. Om ikke andet så for at se om jeg har det store netværk af intelligente medstuderende og medvurderende, jeg regnede med.
Og her kommer I (forhåbentlig) ind i bloggen.
Sparring
Jeg har visse krav til mit speciale.
1) Jeg vil ikke skrive et speciale om ingen læser (i "ingen" medregner jeg 'alle-dem-som-skriver-opgave-om-det-samme-emne-og-ellers-ALDRIG-kunne-drømme-om-at-læse-det).
2) Jeg vil heller ikke skrive et speciale hvor jeg graver mig dybere og dybere ned i en eller anden teoretisk diskussion, eller et lille hjørne af et eller andet fænomen. (Al ære og respekt for dem, der gerne vil det. Det er helt klart også vigtigt - sådan bliver vi et rigere samfund, og en gang i mellem fører det jo til helt store sager)
3) Jeg vil hellere skrive mig ud i virkeligheden. Min plan er at mit speciale skal være opstarten på mit firma, Sprogzonen. Med mit speciale i hånden vil jeg gå ud til verden og sige: "Se, hvad jeg kan! Skal jeg ikke gøre det for jer også?".
4) Det må ikke være alt for kedeligt, for så falder jeg simpelthen i søvn (det er ikke for sjov, jeg FALDER i søvn. Og jeg kan ikke engang skyde skylden på de to aber der vækker mig tidligt hver morgen - og i øvrigt også gerne en 5-10 gange i løbet af natten for den mindstes vedkommende fordi hans små fingre partout skal ind i mit øre, min næse eller mund når vi sover sammen fra kl ca 3 hver nat - fordi jeg faldt også i søvn før jeg fik børn. Jeg er lavet til at hugge brænde og lave cykler, ikke læse)
Til gengæld behøver det ikke være super spændende. Jeg har ikke noget imod et mere rugbrødsagtigt speciale, og det må også gerne være lidt kedeligt.
Ok, til læsere der ikke er faldet fra (eller i søvn): jeg har to gode idéer. Tekstforbedring og Samtaler i Skuespil. Den første tror jeg på, den anden ikke.
Tekstforbedring
Jeg har lært en masse om hvordan man skriver godt. Korrekt, konkret, klart og kreativt. Levende og legende. Og i en verden fuld af dumme grimme tekster (bl.a. dem fra SKAT og atp) må der da være mulighed for at skrive speciale om det.
Hvis nogen falder over et firma der gider samarbejde, så skriv det gerne her i kommentarfeltet.
Jeg har et par enkelte konkrete idéer.
1) Århus Kommune har lavet noget der hedder borgerservice http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger. Her har man samlet alle relevante links for alle slags borgere samme sted. Og det er smart og brugervenligt. Man har bare glemt at alle teksterne er skrevet på offentligsk. Og man har lagt en del tekster helt forkerte steder, eller skrevet dem forkert (se fx under Flygtning- Indvandrer. Og klik på Arbejde. Det burde være info til fx en indvandrer der gerne vil i arbejde, men det er primært en masse rygdækninger og forsikringer om at Århus Kommune i hvert fald gør det godt.) Denne side kunne godt tekstforbedres, og en masse mennesker ville få glæde af det. (Men hvad skulle jeg bagefter? Gå til Odder Kommune? ... og hva så bagefter? Det der lidt tager modet fra mig, er at jeg har læst en fremragende tekst fra 1972 som siger stort set ALT det samme jeg ville sige. Dvs at i 35 år har sprogfolk fortalt det offentlige at offentligsk er uforståeligt for folk der primært taler dansk. Og lige lidt hjælper det.)
2) Jeg er ved at hjælpe et nystartet firma med at skrive deres forretningsplan. En forretningsplan er en tekst man fx viser til banken og investorer, og efter de har læst den, siger de: "Ok. Tag alle mine penge. Jeg tror jer." Hvis den er god og overbevisende. Men hey, "god" og "overbevisende" - det er jo lige mit felt. Lingvistik møder retorik. Min interesse møder mine evner møder fremtiden.
Jeg tror faktisk det er en god idé. Det kunne i hvert fald være spændende at arbejde med alle mulige forskellige iværksættere og hjælpe dem til at få en herregod forretningsplan.
Hvad tror I?
PS
Samtaler i Skuespil
skriver jeg om en anden gang, hvis I fx alle disser Tekstforbedrings-idéen.
Nu tager jeg den så. Om ikke andet så for at se om jeg har det store netværk af intelligente medstuderende og medvurderende, jeg regnede med.
Og her kommer I (forhåbentlig) ind i bloggen.
Sparring
Jeg har visse krav til mit speciale.
1) Jeg vil ikke skrive et speciale om ingen læser (i "ingen" medregner jeg 'alle-dem-som-skriver-opgave-om-det-samme-emne-og-ellers-ALDRIG-kunne-drømme-om-at-læse-det).
2) Jeg vil heller ikke skrive et speciale hvor jeg graver mig dybere og dybere ned i en eller anden teoretisk diskussion, eller et lille hjørne af et eller andet fænomen. (Al ære og respekt for dem, der gerne vil det. Det er helt klart også vigtigt - sådan bliver vi et rigere samfund, og en gang i mellem fører det jo til helt store sager)
3) Jeg vil hellere skrive mig ud i virkeligheden. Min plan er at mit speciale skal være opstarten på mit firma, Sprogzonen. Med mit speciale i hånden vil jeg gå ud til verden og sige: "Se, hvad jeg kan! Skal jeg ikke gøre det for jer også?".
4) Det må ikke være alt for kedeligt, for så falder jeg simpelthen i søvn (det er ikke for sjov, jeg FALDER i søvn. Og jeg kan ikke engang skyde skylden på de to aber der vækker mig tidligt hver morgen - og i øvrigt også gerne en 5-10 gange i løbet af natten for den mindstes vedkommende fordi hans små fingre partout skal ind i mit øre, min næse eller mund når vi sover sammen fra kl ca 3 hver nat - fordi jeg faldt også i søvn før jeg fik børn. Jeg er lavet til at hugge brænde og lave cykler, ikke læse)
Til gengæld behøver det ikke være super spændende. Jeg har ikke noget imod et mere rugbrødsagtigt speciale, og det må også gerne være lidt kedeligt.
Ok, til læsere der ikke er faldet fra (eller i søvn): jeg har to gode idéer. Tekstforbedring og Samtaler i Skuespil. Den første tror jeg på, den anden ikke.
Tekstforbedring
Jeg har lært en masse om hvordan man skriver godt. Korrekt, konkret, klart og kreativt. Levende og legende. Og i en verden fuld af dumme grimme tekster (bl.a. dem fra SKAT og atp) må der da være mulighed for at skrive speciale om det.
Hvis nogen falder over et firma der gider samarbejde, så skriv det gerne her i kommentarfeltet.
Jeg har et par enkelte konkrete idéer.
1) Århus Kommune har lavet noget der hedder borgerservice http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger. Her har man samlet alle relevante links for alle slags borgere samme sted. Og det er smart og brugervenligt. Man har bare glemt at alle teksterne er skrevet på offentligsk. Og man har lagt en del tekster helt forkerte steder, eller skrevet dem forkert (se fx under Flygtning- Indvandrer. Og klik på Arbejde. Det burde være info til fx en indvandrer der gerne vil i arbejde, men det er primært en masse rygdækninger og forsikringer om at Århus Kommune i hvert fald gør det godt.) Denne side kunne godt tekstforbedres, og en masse mennesker ville få glæde af det. (Men hvad skulle jeg bagefter? Gå til Odder Kommune? ... og hva så bagefter? Det der lidt tager modet fra mig, er at jeg har læst en fremragende tekst fra 1972 som siger stort set ALT det samme jeg ville sige. Dvs at i 35 år har sprogfolk fortalt det offentlige at offentligsk er uforståeligt for folk der primært taler dansk. Og lige lidt hjælper det.)
2) Jeg er ved at hjælpe et nystartet firma med at skrive deres forretningsplan. En forretningsplan er en tekst man fx viser til banken og investorer, og efter de har læst den, siger de: "Ok. Tag alle mine penge. Jeg tror jer." Hvis den er god og overbevisende. Men hey, "god" og "overbevisende" - det er jo lige mit felt. Lingvistik møder retorik. Min interesse møder mine evner møder fremtiden.
Jeg tror faktisk det er en god idé. Det kunne i hvert fald være spændende at arbejde med alle mulige forskellige iværksættere og hjælpe dem til at få en herregod forretningsplan.
Hvad tror I?
PS
Samtaler i Skuespil
skriver jeg om en anden gang, hvis I fx alle disser Tekstforbedrings-idéen.
mandag den 12. november 2007
'Overspringshandlinger' eller 'alle de andre relevante ting'
Efter opfordring vil jeg da gerne lægge ud med kreative overspringshandlinger. Dog vil jeg også spørge om en overspringshandling altid er en overspringshandling og kun en overspringshandling.
Første eksempel
Jeg blev bedt om at yde retorisk assistance til Hüseyin Aracs valgkampagne. Og det ville jeg selvfølgelig gerne, selvom jeg måske ikke er helt politisk enig. Jeg ser det som en test af, hvad jeg kan som retoriker.
Så jeg har lavet lidt, og det har taget lidt tid. Bl.a. har jeg tekstforbedret en valgpjece, hvor jeg gjorde budskaberne mere skarpe. Fx blev "Bedre velfærd" ændret til "Velfærd frem for skattelettelser", "Bedre integration" blev til "Integration frem for isolation", osv. Alt arbejdet var naturligvis i tæt samarbejde med Hüseyin selv, så jeg ikke kom til at lægge ord i munden på ham.
Jeg har også skrevet en tale for ham. Sammen med ham. Den kan læses på arac.dk.
Og så det løse. I alt har det jo faktisk taget en hel del tid, og det har været sjovt, og det har ikke handlet om mit speciale.
Men er det en overspringshandling? Ja, måske, men det er jo samtidig ret god erfaring, - og et muligt specialeemne (Ok, dér blev jeg afsløret, jeg har ikke valgt emne endnu).
Andet eksempel
En pige, der havde hørt et oplæg jeg holdt til en vidensdelingdag på lingvistik (hehe, kun lingvister laver så lange indskudte sætninger), skrev en mail til mig hvor hun bad mig hjælpe hende med en tekstforbedringsopgave, hun havde fået i dansk på gymnasiet. Det har jeg så brugt en hel formiddag på. Men samtidig kunne jeg jo reklamere en smule for sprogzonens gymnasieforedrag, og det lader faktisk til at de måske er interesserede.
Så jo, en overspringshandling på en måde, for det var sjovt, og det tog lang tid, og det handlede ikke om mit speciale. Opsøgende arbejde på en anden måde. Et muligt specialeemne på en tredje måde (fx om alt det der er galt i gymnasiets undervisning i 1) dansk stil og 2) almen sprogforståelse)
Tredje eksempel
Min bror spørger om vi skal ud og dykke i aften. Det betyder at jeg er fuldstændig smadret i morgen og må bruge formiddagen på restitution (for selvfølgelig skal vi det).
Men det er supersjovt, det tager herrelang tid, og det har intet at gøre med mit speciale. Er det så en overspringshandling? Eller et muligt specialeemne?
Første eksempel
Jeg blev bedt om at yde retorisk assistance til Hüseyin Aracs valgkampagne. Og det ville jeg selvfølgelig gerne, selvom jeg måske ikke er helt politisk enig. Jeg ser det som en test af, hvad jeg kan som retoriker.
Så jeg har lavet lidt, og det har taget lidt tid. Bl.a. har jeg tekstforbedret en valgpjece, hvor jeg gjorde budskaberne mere skarpe. Fx blev "Bedre velfærd" ændret til "Velfærd frem for skattelettelser", "Bedre integration" blev til "Integration frem for isolation", osv. Alt arbejdet var naturligvis i tæt samarbejde med Hüseyin selv, så jeg ikke kom til at lægge ord i munden på ham.
Jeg har også skrevet en tale for ham. Sammen med ham. Den kan læses på arac.dk.
Og så det løse. I alt har det jo faktisk taget en hel del tid, og det har været sjovt, og det har ikke handlet om mit speciale.
Men er det en overspringshandling? Ja, måske, men det er jo samtidig ret god erfaring, - og et muligt specialeemne (Ok, dér blev jeg afsløret, jeg har ikke valgt emne endnu).
Andet eksempel
En pige, der havde hørt et oplæg jeg holdt til en vidensdelingdag på lingvistik (hehe, kun lingvister laver så lange indskudte sætninger), skrev en mail til mig hvor hun bad mig hjælpe hende med en tekstforbedringsopgave, hun havde fået i dansk på gymnasiet. Det har jeg så brugt en hel formiddag på. Men samtidig kunne jeg jo reklamere en smule for sprogzonens gymnasieforedrag, og det lader faktisk til at de måske er interesserede.
Så jo, en overspringshandling på en måde, for det var sjovt, og det tog lang tid, og det handlede ikke om mit speciale. Opsøgende arbejde på en anden måde. Et muligt specialeemne på en tredje måde (fx om alt det der er galt i gymnasiets undervisning i 1) dansk stil og 2) almen sprogforståelse)
Tredje eksempel
Min bror spørger om vi skal ud og dykke i aften. Det betyder at jeg er fuldstændig smadret i morgen og må bruge formiddagen på restitution (for selvfølgelig skal vi det).
Men det er supersjovt, det tager herrelang tid, og det har intet at gøre med mit speciale. Er det så en overspringshandling? Eller et muligt specialeemne?
fredag den 9. november 2007
Min blog er din blog
Hej alle medstuderende og medvurderende - velkommen til min blog
Min blog er din blog.
I første omgang handler denne blog om at skrive speciale. Jeg har en fornemmelse af at mange går lidt og tumler med spørgsmål og tvivl - eller har brug for et sted at læsse frustrationer i forbindelse med specialeskrivning af. Her kan du skrive ind og få en hurtig hjælp eller kommentar, kritik eller medvurdering af en sag.
I anden omgang kan 'speciale' også opfattes i mere overført betydning, som 'noget-jeg-har-rodet-mig-ud-i-som-jeg-ikke-lige-helt-kan-overskue-men-SKAL-gennemføre'.
Min titels måske lidt negative klang må ikke misforstås. Det hele er en god og sund proces, og titlen refererer bare til de dage, som vi alle kender, hvor man ikke lige synes kæden er smurt helt godt nok, eller vinden vendte i løbet af dagen, så du havde modvind både ud og hjem fra skole.
I bedste web 2,0-stil er det hele op til os selv, brugerne, at få det til at fungere.
Så tag godt imod DETGARADHELVEDETILMEDMITSPECIALE!
Søren
Min blog er din blog.
I første omgang handler denne blog om at skrive speciale. Jeg har en fornemmelse af at mange går lidt og tumler med spørgsmål og tvivl - eller har brug for et sted at læsse frustrationer i forbindelse med specialeskrivning af. Her kan du skrive ind og få en hurtig hjælp eller kommentar, kritik eller medvurdering af en sag.
I anden omgang kan 'speciale' også opfattes i mere overført betydning, som 'noget-jeg-har-rodet-mig-ud-i-som-jeg-ikke-lige-helt-kan-overskue-men-SKAL-gennemføre'.
Min titels måske lidt negative klang må ikke misforstås. Det hele er en god og sund proces, og titlen refererer bare til de dage, som vi alle kender, hvor man ikke lige synes kæden er smurt helt godt nok, eller vinden vendte i løbet af dagen, så du havde modvind både ud og hjem fra skole.
I bedste web 2,0-stil er det hele op til os selv, brugerne, at få det til at fungere.
Så tag godt imod DETGARADHELVEDETILMEDMITSPECIALE!
Søren
Abonner på:
Opslag (Atom)